Diabetes kan både være insulinkrævende og
ikke-insulinkrævende.
Ved begge typer er der risiko for følgesygdomme i fødderne.

Følgesygdomme i fødderne kan være føleforstyrrelser. Du kan fx blive “over-følsom”, hvilket vil sige, at du mærker selv den mindste lille ting. Nogle gange kan det være ret smertefuldt f.eks. at have bestemte sko på, tage strømper på eller når andre rører fødderne. Du kan også få nedsat følesans eller helt miste følesansen. Dette sker meget hyppigt. Derfor er et af fodterapeuternes råd:

Ryst skoene inden du tager dem på og mærk med jævne mellemrum efter inden i skoene, om der er sømme eller kanter (søm) der kan genere.

En tredje ting, der hyppigt forekommer, er nedsat blodtilførsel – – kaldet åreforkalkning. Har du åreforkalkning og manglende følesans, kan der meget let opstå sår. Disse sår har ofte svært ved at hele op.

BARE FØDDER er dejligt, men gå ikke barfodet hvor som helst.

Her er nogle råd om den daglige omsorg af fødderne, når du har diabetes: Se efter trykmærker, rødme, revner, sår, hård hud og ligtorne.

Undersøg

Undersøg med spejl
Fodbad

VASK fødderne hver dag – brusebad er fint. Kontroller temperaturen på vandet med albuen (du kan også miste følesansen i fingrene).
Tørring

TØR fødderne godt. Vær især omhyggelig med tå – mellemrummene.
SMØR fødderne med fodcreme. Hud, der er smidig, har mindre tendens til at få sår og rifter. Ingen creme mellem tæerne.
STRØMPER af naturmaterialer er bedst. Undgå strømper der strammer. Vend evt. strømperne på vrangen så sømmen ikke trykker.
Tilpasning

FODTØJET skal være fodrigtigt. Få en individuel vejledning hos en statsautoriseret fodterapeut.
Tilskud:
Uanset hvilken type diabetes du lider af, så har du ret til tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut. Du skal blot medbringe en henvisning fra egen læge ved første konsultation